Gå til hovedindhold

Træningsrejse med andre med sclerose

2. august 2017
Kort fortalt

Tag på ferie og træn sammen med andre med sclerose på Club La Santa på Lanzarote i december 2017. Rejsen er fondsstøttet, så egenbetalingen blot er på 3000 kr. Ansøgning snarest muligt!

Thumbnail

Vil du på en lækker tur til Club La Santa på Lanzarote, hvor fokus er på træning, socialt samvær og afslapning sammen med andre mennesker med sclerose, så er det nu du skal slå til.

Turen, som foregår fra den 1. til 8. december 2017, arrangeres af foreningen Betterliving, som efter sidste års succesfulde tur, i år har fået en fond til at betale for rejse, ophold i delt comfort lejlighed samt halvpension. Egenbetalingen er derfor på kun 3000 kroner per deltager.

Du vil på rejsen blive udfordret og introduceret til nye træningsformer, samtidig med at du er i trygge rammer sammen med mennesker som har de samme udfordringer pga. sclerose, som du måske selv har. Du kommer til at være en del af en gruppe, som har sine egne hold hele ugen. Holdene vil være tilpasset gruppens fysiske formåen med respekt for de begrænsninger som sclerose kan give, og nogle gange kan der være niveauopdelt træning.

Har du spørgsmål til rejsen, indhold eller andet, så skriv til Anita Gjellan på e-mail anitagjellan69@gmail.com 

Anita har desværre ikke nogen kontakt telefon, men skriv endelig til hende på mail.

Ansøgning snarest muligt! 

Læs meget mere om rejsen, ugeprogrammet og hvordan du ansøger i PDF'en herunder:

Vedhæftede filer
sclerosecamp_lasanta_2017.pdf
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.