Forskningsfredag: Et nærmere kig på effekterne af stamcellebehandling

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

I starten af sidste år bevilgede Scleroseforeningens hovedbestyrelse en ekstraordinær stor bevilling på i alt  3.010.796 kroner til et treårigt projekt med mesenkymale stamceller.

Projektet bliver udført på Rigshospitalet og er en del af et større internationalt multicenterforsøg, hvor man vil undersøge, hvad det gør ved sclerosepatienter at få tilført mesenkymale stamceller. Mesenkymale stamceller er stamceller, der findes i blandt andet vores noglemarv og fedtvæv, og som kan udvikle sig til både at blive til knogler, brusk, sener og fedtvæv. Mesenkymale stamceller kan hæmme mange af immunforsvarets celler i at dele sig og vokse, og det ser også ud til, at de kan medvirke til at reducere nedbrydningen
af nervevæv.

I det treårige stamcelleprojekt vil man tage knoglemarv ud af 25 danske patienter, isolere deres mesenkymale stamceller ud fra knoglemarven, formere dem i et laboratorium og genintroducere dem i patienterne i håb om at slå deres sclerose ned og forbedre deres tilstand.

Men én ting er at se om patienterne bliver fysisk bedre og undersøge deres hjerner med MR-scanninger. Spørgsmålet er også, hvad der egentlig sker med immunsystemets celler, når patienterne får tilført de nydyrkede mesenkymale stamceller. Det vil læge Lars Börnsen undersøge i et underforsøg, og til det har han fået 760.000 kroner i 2013 af Scleroseforeningen.

Vil undersøge cellereaktioner i blodprøver

Lars Börnsen, der laver projektet som sin postdoc-stilling, vil få blodprøver fra de sclerosepatienter, der er med i forsøget med de mesenkymale stamceller. Blodprøverne vil blive taget, inden patienterne har fået stamcellerne og med jævne mellemrum bagefter og vil så blive sammenlignet.

»Vi vil gå ind og måle de såkaldte immunologiske effekter af behandlingen. Det vil sige se på, om de mesenkymale stamceller går ind og dæmper aktiveringen af immunsystemet, og hvordan det sker. Vi håber også at kunne se, om tilførslen af stamcellerne betyder, at immuncellerne pludselig danner nogle stoffer, som, man formoder, fremmer overlevelsen af nogle hjerneceller,« forklarer Lars Börnsen.

Det er nemlig ikke kun vigtigt at se, at patienterne får det bedre ved tilførslen af stamcellerne. Det er også vigtigt at forstå, hvad der sker på celleniveau, hvis man vil udvikle ny effektiv behandling mod sclerose.

»Forhåbentlig kan vi afsløre nogle af de mekanismer, der ligger bag en mulig positiv behandlingseffekt med de mesenkymale stamceller. Det er jo ikke sikkert, at alle de immunologiske reaktioner, som stamcellerne udløser, er relevante for behandlingseffekten. Men hvis vi kan koble nogle af mekanismerne til en positiv behandlingseffekt, så giver det mulighed for, at man meget mere præcist kan gå ind og påvirke de gavnlige mekanismer med fremtidig medicin,« siger Lars Börnsen.

Han regner med at kunne stå med nogle resultater fra sit projekt  om godt tre år, når forsøget med de mesenkymale stamceller på patienterne også er sat til at være færdigt.

Mai Choe Thode