Frivillige stjerner: Sclerosen forhindrer ikke Anita og Tina i at gøre noget godt for andre

”Vidste du, at man kan gøre noget for andre, selvom de ikke engang ved det, og selvom man aldrig kommer til at møde dem? Og alligevel selv få noget ud af det! Engang troede jeg ikke på den der buddhisme-tankegang, men det er sandt. Og det har overrasket mig. Jeg har været så syg, at jeg har været sengeliggende i en lang periode. Men jeg har ligget i min seng med en bærbar og gjort en forskel for andre med sclerose. Er det ikke vildt?”

Sådan lyder en ægte frivillig stjerne.

Sådan lyder Anita Gjellan.

En kontaktannonce blev starten på en række projekter

Anita sidder under en parasol med udsigt over den kunstigt anlagte lagune ved Club La Santa på den kanariske ø Lanzarote. Sammen med hende sidder Tina Strømann. De er begge i halvtredserne, har begge voksne børn og en sclerosediagnose fra engang omkring årtusindskiftet. Og så har de et fælles projekt. Eller faktisk flere.

”Vi mødte hinanden i 2005. Anita havde sat en kontaktannonce i lokalavisen, hvor hun søgte en gåmakker. Vi mødtes og gik vel tur sammen en to-tre gange, og så begyndte vi på alt muligt andet.”

Det er Tina, der gengiver deres fælles historie, men dem begge der griner højt og hjerteligt, da hun fortæller om, hvor skyndsomt de sammen kastede sig over alt muligt andet end at gå.

”Vi opdagede hurtigt, at vi var gode til at få ideer, til at implementere dem og til at få folk med på vores projekter.”

Deres fælles projekter var alt fra selvudviklingskurser til foredrag og længere kursusforløb i regi af Scleroseforeningens lokalafdelinger.

Ideen om en Sclerosecamp opstår

Men selvom Tina og Anita er hurtige og effektive, hvad angår mange af deres projekter, skulle der gå længe fra Anita første gang hørte om Club La Santa, til ideen om en Sclerosecamp opstod:

”Helt tilbage i 2002 havde jeg fået en kæreste. Han skulle afsted til Club La Santa på en træningsferie, og jeg var SÅ glad for, at han ikke spurgte, om jeg ville med. For jeg ville ikke falde igennem og eksponere mig selv og mine svagheder, som udsprang af min sclerose. Men hans historier om stedet såede alligevel noget i mig.”

Interessen for Club La Santa, som kæresten fik sået i Anita, lå lige så stillede og ulmede indtil 2014, hvor Anitas nabo blev kæreste med en kvinde ved navn Hanne Bousager Larsen. Hanne havde været eventugeudvikler på Club La Santa og stod nu for ”Mod nye ressourcer” – en camp for tidligere kræftpatienter på Club La Santa, som havde kørt i flere år.

”Fordi jeg havde hørt om Hannes forløb for tidligere kræftpatienter på Club La Santa, spurgte jeg hende en dag, om hun kendte en, der kunne tage en gruppe sclerosepatienter med til Club La Santa. ’Det kan jeg da!’ svarede hun. Og så gik vi i gang med at planlægge. Der startede hele arbejdet,” fortæller Anita.

Fondsstøtte fandt vej til Sclerosecamp

I 2016 tog hun og Hanne og et team af instruktører 14 mennesker med sclerose med til Club La Santa på Sclerosecamp.

”Vi var helt høje bagefter! Og Jacob – vores fysioterapeut, der havde været med som instruktør –fortalte efterfølgende på et af sine ryghold om den fantastiske camp, han havde været med til at facilitere. Så skete der noget ret fantastisk: En af hans patienter fortalte, at han sad i en fond, der måske kunne være med til at finansiere vores projekt. Og på den måde modtog vi fondsstøtte, så vi i 2017 kunne tage 20 patienter med på en sponsoreret Sclerosecamp.”

Siden da har foreningen Better Living, som Anita var nødt til at oprette for at kunne modtage fondsstøtten, sendt cirka to hold mennesker med sclerose på camp hvert år.

Brug for et pusterum

Men samtidig med, at det frivillige arbejde i Better Living virkelig begyndte at kræve noget af Anita, begyndte hun at have færre ressourcer selv.

”Jeg havde fået andre sygdomme oveni min sclerose, og jeg havde brug for et pusterum. Så derfor spurgte jeg Tina, om hun ville være med.”

Det ville Tina gerne, og hele projektet har med hendes egne ord givet hende virkelig meget:

”Jeg har været med til at klæde folk på til at klare den virkelighed, de står i, når de har fået sclerose. Jeg har bidraget til at give dem et løft, og det er en fantastisk fed følelse,” fortæller hun.

Frivilligt arbejde – selv som sengeliggende

Og det er så her i interviewet, at Anita beretter om, hvordan hun har været så syg, at hun selv som sengeliggende gennem længere tid har holdt stædigt fast i at gøre noget godt for andre med sin computer i skødet. Selve rejserne kunne hun ikke selv være med på i en række år. Det kunne Tina til gengæld.

Sammen har de holdt projektet i gang, og i dag er Anita kommet så meget ovenpå igen, at hun for første gang er medrejsende på en Sclerosecamp igen.

En micro-tilknytning til arbejdslivet

De to veninder bruger store mængder tid på det enorme stykke frivillige arbejde der lægger i at skrive fondsansøgninger, oprette og vedligeholde en hjemmeside, lave informationsmateriale, planlægge sammen med instruktørteamet, modtage hundredvis af ansøgninger og udvælge deltagerne. Men de får selv en masse ud af arbejdet, forklarer de:

”Der er ingen tvivl om, at jeg har brugt det frivillige arbejde med Sclerosecamp til at fjerne fokus fra alt det negative, der kan ligge i at have en kronisk sygdom – det kan frivilligt arbejde også,” siger Tina og Anita supplerer:

”Det at lave et professionelt stykke arbejde sammen med nogle meget velkvalificerede samarbejdspartnere giver os også en micro-tilknytning til arbejdslivet, som har en vigtig funktion i vores liv.”

Journalistens flyrejse og ophold var betalt af Club La Santa.

Læs meget mere om Sclerosecamp her. Chriztina Sandberg Davidsen var med på Sclerosecamp i april 2019. Læs hendes historie her.