Progression i Progressiv Alliance-projektet

Anden runde af forskningsbevillingerne fra ’Progressiv MS Alliance’ er netop blevet uddelt. Denne gang er der tale om de såkaldte Collaborative Network Awards, der uddeles til større globale forskningsnetværk. Da fristen udløb, var der 52 ansøgninger fra forskningsnetværk, der tilsammen består af 480 forskere. 

På baggrund af en omfattende videnskabelig og teknisk bedømmelse fra eksperter fra både den akademiske branche og medicinalindustrien, er 11 projekter netop nu udvalgt til hver at modtage et 12-måneders legat på 50.000 euro (godt 375.000 kr.). 

30 millioner uddeles i 2016

Næste skridt bliver, for hvert projekt, at udforme en endelig ansøgning til en 4-årig 30 millioners donation, de såkaldte Planning Grants, der i oktober 2016 bliver givet til de 3 projekter, der vurderes bedst til at strukturere og etablere internationale samarbejdsnetværk, og skabe en målrettet forskningsstrategi mod progressiv sclerose. 

Tre hovedområder vægtes tungt

Collaborative Network Awards vil styrke forskningen inden for de nedenstående tre områder, som modtagerne af de 11 legater hver især fokuserer på: 

• Lægemidler: Identificering og validering af nye molekylære og cellulære mål for lægemidler. Screening og karakterisering af mulige lægemidler.
• Biomarkører: Identificering og validering af nye, og forbedring af eksisterende, biologiske markører til at diagnosticere og visualisere sclerose.
• Kliniske studier: Udvikling og design af multidisciplinære kliniske studier  

Her er en kortfattet præsentation af de første 4 projekter. 

Udvikling af lægemidler mod sekundær progressiv sclerose 

- I dette projekt vil et multidisciplinært team af forskere fra USA og Canada, og i samarbejde med Genzyme, addressere manglen på behandlingsmidler mod sekundær progressiv sclerose. Forskerne vil screene og identificere lægemidler, der påvirker aktiviteten af de immunceller i centralnervesystemet (astrocytter, mikrogliaceller og makrofager), der stimulerer sygdomsprogression. Også effekten af eksisterende lægemidler mod andre sygdomme vil blive screenet og undersøgt. Innovative redskaber og analyser vil blive benyttet og mulige lægemidler testet i sclerosepatienter i kliniske studer. 

Stamcellebaseret terapi mod progressiv sclerose 

- I dette projekt vil amerikanske forskere fra University of Rochester i New York, sammenligne effekten af tre forskellige humane nervestamceller i behandling af progressiv sclerose. Stamcellerne vil blive transplanteret ind i forsøgsmus med kronisk demyelinisering. Formålet er, at man ved benyttelse af stamceller udviklet fra nerveceller, kan transplantere de mest effektive stamceller direkte ind i hjernen hos sclerosepatienter, og herved opnå remyelinisering og reparation af allerede beskadiget hjernevæv. 

Bioinformatik og celleprogrammering til udvikling af en platform til opdagelse af nye lægemidler mod progressiv sclerose

- I dette projekt vil italienske forskere fra Milano i samarbejde med 6 laboratorier i Europa, USA og Canada øge kendskabet til de underliggende mekanismer af nedbrydningen af nervesystemet under den progressive fase af sygdommen. Forskerne vil kombinere bioinformatiske redskaber og databaser med neurologisk ekspertise i et forsøg på hurtigere at screene, identificere og teste molekyler, der har en nervecellebeskyttende funktion og kapacitet til at favorisere myeliniseringen af nerveceller. Håbet er, at kunne accelerere opdagelsen, og målrettet præcisere effekten, af nye effektive lægemidler.

Mitokondrier og progressiv sclerose

- I dette projekt, vil forskere fra Edinburgh University i Skotland, sætte fokus på mitokondriets (alle cellers energifabrik) og energiomsætningens rolle ved sclerosesygdom. Mere præcist er formålet, at opnå indblik i de patologiske mekanismer ved nervebeskadigelse, betændelse og mitokondriebeskadigelser. Projektet vil bl.a. undersøge de underliggende faktorer, der påvirker den prodromale fase (tidlig identifikation, før diagnosen) af sygdommen, herunder symptomer som aktivitets-induceret træthed; en lidelse, der gør at mange patienter har energibesvær. Identificering af funktionsfejl i mitokondrier og deraf følgende forbedringer af stofskifte- og energiomsætning tidligt i sygdommen, vil forhåbentligt kunne forsinke udvikling af nervebeskadigelser.