Q&A: Hvad skal du gøre, når du får et attak?

”Hvordan forholder I jer, når I får et nyt attak. Ser i bare tiden an eller kontakter i læge? Jeg er helt ny her…”

Sådan lød overskriften i en tråd på Facebook, hvor forvirringen var konstant stigende, jo flere svar man kom igennem. En forvirring, der såede tvivl om, hvorvidt der overhovedet findes nationale retningslinjer for, hvad du skal gøre, og hvad der skal ske, når du får et nyt attak.

Men det gør der, lyder det fra Rigshospitalets overlæge Morten Blinkenberg. Vi har spurgt ham, om han vil gøre os klogere på området.

Her får du 9 svar fra eksperten

Hvad er et attak?

”Et attak er en forværring af nye eller allerede eksisterende neurologiske symptomer, såsom føleforstyrrelser, kraftnedsættelse i muskulaturen, nedsat syn eller koordinationsproblemer. Forværringen skal vare længere end 24 timer og have en tiltagende karakter, før vi betegner det som et nyt attak.”

Hvorfor får man attakker?

”Det gør man, fordi sygdommen bryder igennem og danner det, man kalder for plak. Det, der præcis sker, er, at de immunceller du har i blodet, der er ”fejlkodet” til at angribe dit nervesystem, trænger igennem blodbanen og ind til hjernen eller rygmarven - altså til det der hedder centralnervesystemet. Når det sker, sættes der gang i en betændelsesreaktion, som er det, vi kalder for et plak, og plakket er skyld i, at man får et nyt attak.”

Hvordan genkender man et attak?

”Det er ikke altid lige let at genkende et attak. Nogle af de skader, som kan forekomme, når man har sclerose, kan nemlig ikke altid mærkes, fordi dit nervesystem kompenserer. Hvis man til gengæld bliver stresset, får feber eller oplever andre former for enten fysisk eller psykologisk pres på kroppen, så kan tærsklen kortvarigt ændre sig, men disse symptomer er ikke et attak Men hvis du oplever, at der er en udvikling i forværringen, og at den udvikling står på i mere end 24 timer, så har du fået et nyt attak.”

Hvordan skal man som sclerosepatient reagere, hvis man får et nyt attak?

”I princippet er det godt at kontakte sin skleroseklinik ved alle attakker, men hvis det er meget beskedne symptomer, kan man vente med at sige det til næste kontrol. Det afhænger dog helt af, hvor man er i sit forløb, og hvilken medicinbehandling man er i. Hvis det er et stort attak, skal man altid kontakte sin skleroseklinik og få tid til undersøgelse og behandling,”

Findes der nationale retningslinjer for medicinbehandling af nye attakker?

"Ja, det gør der. Forskellige forskningsresultater har dannet grundlag for de retningslinjer, vi følger, når vi behandler attakker. Det er op til den enkelte neurolog at vurdere, hvornår der er behov for at behandle et attak med binyrebarkhormon, men der er en enighed om, hvornår og i hvor stort et omfang, man bør behandle. Normalt behandler vi med en særlig dosis i tre dage."

Hvornår sætter man folk i medrolbehandling?

"Hvis du får et lille attak, som ikke påvirker din funktionsevne, er det sjældent, at vi behandler det med binyrebarkhormon. Der kan nemlig også opstå bivirkninger, når man får behandlingen, og eftersom det kun dulmer forværringerne og ikke reparerer noget, er der sædvanligvis ikke grund til at give stærk medicin på grund af det. Omvendt giver vi medrolkuren til dem, der oplever, at de fungerer dårligt fysisk eller mentalt, efter attakket er brudt ud og i mindst et døgn har været i forværring."

Hvad sker der, når man får medrolkuren/behandlingen med binyrebarkhormon?

"Binyrebarkhormonet reducerer i en periode de symptomer, du kan opleve. Behandlingen reparerer altså ikke noget, men kan være gavnlig i forhold til at få hverdagen til at fungere, hvis symptomerne begrænser dig fysisk eller mentalt. Det skærer altså blot toppen af de forværringer, attakket er skyld i. Effekten af behandlingen plejer at vare mellem to til fire uger, og det som behandlingen rent fysiologisk gør, er, at den påvirker og dæmper de sygdomsprocessor, som skaber irritation og hævelse i vævet."

Hvad sker der, hvis symptomerne kommer igen efter medrolkuren?

"Hvis du oplever, at de samme symptomer blusser op igen indenfor 30 dage, er det ikke et nyt attak, du har fået. Det gælder også, selvom du har fået medrolbehandlingen. Det er nemlig det samme attak, som har ligget og ulmet. Hvis de opblussende symptomer ikke decideret påvirker din funktionsevne, skal det nok gå i sig selv. Men hvis symptomerne igen bliver voldsomme, kan der være grund til at gentage behandlingen med binyrebarkhormon, dog i en lidt mildere grad." 

Kan man gøre noget for at forebygge at få nye attakker?

"Der er faktisk en hel del, man selv kan gøre for at forebygge risikoen for attaks. Først og fremmest er der selvfølgelig den sygdomsdæmpende medicin, og så er der de her miljøfaktorer, som vi ved, kan trigge sclerose. Mangel på D-vitamin og rygning samt passiv rygning er for eksempel områder, vi ved, kan påvirke sygdomsaktiviteten og øge risikoen for attakker. Vi kender en del andre faktorer, der muligvis kan forebygge risikoen, men flere af dem er ikke veldokumenterede nok endnu. Det er blandt andet sådan noget som kost, der i øjeblikket forskes aktivt i."