”Du kan holde dig sund og rask ved at gå 10.000 skridt om dagen”. Den anbefaling har du garanteret hørt før – men i et for nyligt offentliggjort studie foretaget i et samarbejde mellem det amerikanske Johns Hopkins University og Det Medicinske Universitet i Lodz i Polen, har forskere fundet frem til at langt færre skridt kan have store sundhedsfordele.
Studiet viser nemlig, at man begynder at nedbringe risikoen for hjerte-kar-sygdomme, når man går 2.300 skridt om dagen. Går man 4.000 skridt dagligt, reducerer man risikoen for at ’dø for tidligt’ betydeligt, og for hver 1000 skridt derover og op til 20.000, nedbringes risikoen for at dø tidligt yderligere.
Har man sclerose, kan der være flere årsager til, at 10.000 skridt om dagen virker både uoverstigeligt og urealistisk – måske forhindrer nedsat funktion i benene de mange daglige skridt, eller også er det fatigue, der udfordrer.
Anbefalinger er svære
Vi har spurgt seniorforsker på Sclerosehospitalerne og lektor ved idrætsbiologisk forskningsenhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Lars Hvid, om man roligt kan sætte barren lavere, som det nye studie antyder, og hvad han egentlig tænker om, at vi alle skal gå efter et bestemt antal skridt for at holde os sunde.
”De resultater, der bliver præsenteret i det pågældende studie, er interessante. Men de er som sådan ikke banebrydende eller overraskende i den forstand, at der findes andre tidligere – også større studier – der undersøger noget af det samme, og der findes forskellige indikationer på, hvor mange eller få skridt, vi bør gå om dagen. Det er svært at lave generelle anbefalinger. Man er hele tiden nødt til at se på konteksten og huske på nuancerne,” siger forskeren
Ifølge Lars Hvid, er anbefalingerne dog et rigtigt godt generelt pejlemærke, så længe man husker at tage sit eget udgangspunkt i betragtning.
”Når vi forsøger at sætte barren et bestemt sted, kan det hurtigt gå skævt. Der kan være mange grunde til, at man ikke kan følge en bestemt anbefaling. Det kan for eksempel være, man har en funktionsnedsættelse, der gør det nærmest umuligt at gå, og i et sådant tilfælde, er det vigtigt at huske på, at alle former for bevægelse har en sundhedsfremmende effekt, og der er derfor mange andre måder at holde sig sund på end at gå,” siger han.
Læs også: 5 gode grunde til at gå
Al bevægelse nytter
Ifølge forskeren kan man bruge delmål som en effektiv strategi til at opnå en hverdag med mere bevægelse og flere daglige skridt. Og lever man en meget inaktiv tilværelse, er det vigtigt at huske på, at al bevægelse, man tilføjer, har sundhedsfremmende effekt, påpeger han.
”Hvis det var let at følge alle anbefalinger og gode råd til motion og sundhed, ville der ikke være flere mennesker, der røg, vi ville drikke langt mindre og alle være meget fysisk aktive, men det er ikke altid så let. Derfor nytter det for eksempel ikke noget at sige til en person, der har en inaktiv livsstil, at fra i morgen skal du gå 10.000 skridt om dagen. For de fleste vil dette ikke komme til at ske, og derfor er det vigtigt med mindre delmål,” siger Lars Hvid og uddyber:
”Det kan være, man sætter sig et mål om at kunne gå ti procent flere skridt om dagen om tre måneder. For langt de fleste mennesker vil enhver forøgelse af ens daglige antal skridt have en gavnlig effekt for hjerte og kredsløb, og vil være medvirkende til at nedsætte risikoen for tidlig død, som mange gange skyldes hjerte-kar-sygdomme. Samtidig er der flere undersøgelser, der peger på, at nervesystemets funktion ligeledes fremmes,” siger han.
Hvis de mål, man sætter for sin sundhed, skal være mere individuelle, hvordan ved man så, at man har opnået de sundhedsfremmende effekter, man ønsker?
”Det er et godt spørgsmål. Der er en såkaldt ’dosis-respons’ sammenhæng op til et vist niveau. Det vil sige, at laver du mere, så får du også flere effekter ud af det. Så kan man jo på grund af MS eller andre sygdomme, ligge et sted, hvor man for eksempel ikke kan komme op over 6000 eller 10.000 skridt om dagen, og så skal man i stedet finde et realistisk niveau, man kan stræbe efter,” siger Lars Hvid.
”Personligt synes jeg, det er ærgerligt, hvis målet bliver at finde ud af, hvor lidt, vi hver især kan nøjes med, og med et nyt studie, der indikerer at færre daglige skridt har store sundhedsfremmende effekter, kan reaktionen på den positive side være, at flere får modet til at gå, men det kan også blive en sovepude for dem, der sagtens kan gå en masse skridt, og det er ikke hensigtsmæssigt,” siger han.
Om studiet
Studiet er foretaget på baggrund af analyser af data fra 226.000 mennesker fra hele verden. Forskerne fandt, at gå-fordelene gjorde sig gældende for alle køn og aldre. De største fordele blev dog set blandt mennesker under 60 år.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology den 8. august, 2023.
BBC har blandt andre medier skrevet om undersøgelsen.
Vidste du, at ..?
Det er ikke kun antallet af daglige skridt der har sundhedsfremmende effekter. Faktisk har intensiteten af de skridt, vi tager også en stor sundhedsfremmende effekt. Hvis man er i stand til det, kan man derfor supplere sine gå-vaner med såkaldt ’interval-gang’, hvor man skifter mellem hurtig gang med mange skridt i minuttet og et mere moderat tempo.
Generelt er det vigtigt, at vi også bliver forpustede – og allerhelst hver dag. Det kan du læse mere om hos Sundhedsstyrelsen.