For 12 år siden stod den dengang 20-årige Mads foran Amalienborg iført den karakteristiske uniform og bjørneskindshue. Det var lige der, at drømmen om en karriere i Forsvaret opstod. Dengang virkede den drøm ikke særlig fjern, for han var lige blevet prikket på skulderen og kraftigt opfordret til at fortsætte i Forsvaret efter endt værnepligt.
Sådan skulle det bare ikke være for Mads, for kort tid efter opdagede han en lille grå plet i øjet, og dagen efter var den vokset endnu større. Han kom til læge og videre til neurolog, der hurtigt gav ham beskeden: Du har sclerose.
Og sådan kan en fremtidsdrøm hurtigt få en ende, for som Mads selv siger, så ville det nok ikke gå at stå med et skarpladt gevær, når han ikke kan se ordentligt:
“Jeg var vildt frustreret og sur over, at sclerose gik ind og ødelagde mine muligheder for at fortsætte i Forsvaret. Jeg havde en følelse af, at jeg kunne det hele, og lige pludselig kunne jeg intet, fordi sclerosen tvang mig til at ændre kurs.”
Han havde brug for at få bearbejdet følelsen af, at det hele var uretfærdigt, og tog derfor alene afsted på en planlagt rejse – her kunne han få sclerose og medicin lidt på afstand. Men egentlig var det ikke særlig svært for ham at finde ud af, hvad der nu skulle ske, for siden han som barn blev spurgt om, hvad han ville være som voksen, var svaret altid klart: dyrlæge.
Plan B
Det var først i Livgarden, at tanken om at gøre karriere i Forsvaret opstod. Det var derfor naturligt for Mads at vende tilbage til sin oprindelige drøm og starte på dyrlægestudiet. I stedet for at omtænke sine fremtidsplaner helt.
Men selvom Mads var medicineret mod sin sclerose, viste dyrlægestudiet sig at være en dårlig kombination med sclerosediagnosen. Under et forebyggende ophold på et genoptræningsforløb på Montebello i Spanien måtte Mads igen se en ikke så rar sandhed i øjnene:
“Måden, studiet er bygget op på, var bare rigtig stressende, og det pressede mig og min sclerose. Så jeg begyndte at få alle mulige nye attaks, som ikke havde vist sig før. I Spanien kunne jeg sætte det hele lidt i perspektiv og kom frem til at det ikke var dyrlægestudiet, jeg skulle, for det ville gå ud over min sclerose.”
“Det var bare endnu hårdere at opgive dyrlægestudiet end Forsvaret. Jeg burde nok have stoppet nogle år tidligere. Men det var bare en stor drøm, så jeg blev ved i længere tid, end jeg burde. Det var ikke nemt for mig at erkende, at det ikke var det, jeg skulle.”
Mads nåede at være på dyrlægestudiet i fire år, før han stoppede og måtte overveje, hvilken vej han nu skulle gå, og selvom skuffelsen over ikke længere at studere til dyrlæge slog hårdt, måtte han acceptere, at sclerose påvirkede hverdagen for meget. Men det betød ikke, at livet ikke kunne drejes i en anden god retning.
“Det er ikke muligt for mig ikke at studere, jeg skulle bare finde det rigtige.”
Plan C
I dag er Mads 33 år gammel og er i gang med sin ph.d. i biologi, og selvom biologi i starten måske virkede som en andenplads, så er det ikke noget, han længere tænker over:
“Det er en anden hylde, end jeg lige havde tænkt. Men jeg er glad for, hvor jeg er endt, og min tid som dyrlæge gør, at jeg kunne få en ph.d. Det handler om, at jeg må acceptere, at sclerose bare ændrer nogle vilkår.”
Mads mærker i dag ikke andet til sclerosen, end at han stadig har en grå plet i det ene øje og en smule træthed. I stedet for at være ærgerlig over de ting, han har måttet opgive, ser han positivt på de ting, som livet har bragt ham selv med sclerose. Ud over at havne på det rigtige studie er han i dag også formand for Scleroseforeningens Ungeudvalg.
“Det kan godt være, at jeg har skiftet retning på grund af sclerosen, men så får jeg nogle andre fantastiske muligheder ud af det. Det er sådan, det er med sclerose, der er altid en frygt for, at livet tager en uventet drejning – men nogle drejninger kan også være okay,” fortæller Mads.
“Jeg har bare den tilgang, at tingene skal nok fungere. Men man skal huske på, at det er okay at være sur, når sclerose går ind og ændrer tilværelsen. Det er sådan, det er med sclerose. Men det hele kan godt falde på plads – på nye måder.”
