”Min kone og jeg er begge friluftsmennesker, og i næsten 50 år har vi gået ture. I det øjeblik vi går sammen, snakker vi om alt muligt, får vendt verdenssituationen og også det daglige liv. Vi snakker faktisk uafbrudt. Og det er vigtigt. At man får snakket sammen. Så man ikke glider fra hinanden.
Men efterhånden blev det sværere og sværere for mig at gå. Til sidst opgav jeg helt idéen. Det var træls, for luften og den frihed, turene giver, er vigtig for min kone og mig; at vi ikke skal forholde os til andet end hinanden og naturen.
Først begyndte hun at gå lidt selv. Men det var jo ikke det samme. Og jeg blev lidt nedtrykt over det; de gåture havde betydet meget for os i hele vores liv, og pludselig kunne jeg ikke mere.
Men en dag da jeg var på Sclerosehospitalet i Ry, fik jeg øjnene op for en sammenklappelig elscooter. Og sådan en købte vi. Den kan smides ind bag i bilen, og pludselig blev turene sammen i naturen igen en mulighed.
Der er mange nedlagte jernbaner, i nærheden af hvor vi bor. De er blevet asfalteret eller belagt med hårdt grus og er ideelle at køre på med scooteren. Og når vejret er godt, gibber det i os. Så sidder vi og planlægger: ”Hjarbæk Fjord, nej, der var vi sidst. Nåh, men hvor skal vi så tage hen?”. Det er meget hyggeligt.
Jeg sætter min kone af på vejen cirka 10 kilometer fra målet, og så går hun mig i møde. Så kører jeg på min elscooter fra målet mod hende. På den måde har vi en stund alene, men kan se frem til seks kilometer sammen i skoven med kig til søer og ådale. Min kone tager næsten altid et billede, når hun får øje på mig: ”Dér kommer han!”.
Der findes over 1.000 kilometer nedlagte jernbaner i Danmark. De er helt lige eller har en svag, regelmæssig krumning uden alt for store stigninger. Langt de fleste er populære til sport og gåture, fordi de lidt efter lidt er blevet lavet til regulære stier.
