Musik kan forbedre gangfunktionen hos mennesker med sclerose
Med det rigtige beat i ørerne kan musik hjælpe mennesker med sclerose til at gå bedre, føle mindre kognitiv og fysisk træthed og give mere motivation, viser et nyt studie fra Belgien. Vores journalist har været et smut i Belgien for at gøre os klogere på det med musik og de egenskaber, det kan føre med sig.
Boom bab boom bab. Til rytmerne af Ace of Base’s sang All that she wants går 50-årige Tamara Jans fra Belgien på sit løbebånd derhjemme. Hun har brugt musik til sin træning stort set hver dag, siden hun deltog i det nye belgiske studie, som undersøger musikkens effekt på gangfunktionen.
Vi har været i Belgien og snakke med 29-årige Lousin Moumdjian, der står bag ph.d.-studiet Auditory-Motor coupling to musical and non-musical rhythms during walking in persons with Multiple Sclerosis, hvor hun har været tilknyttet universitet i Hasselt og Ghent.
Ph.d.’en vandt i kategorien ’Bedste mundtlige præsentation’ i 2019 ved den anerkendte, årlige Europæiske Konference for Rehabilitation og Sclerose (euRIMS).
Om sit ph.d.-studie fortæller Lousin:
Jeg har en personlig relation til sclerose, og der mangler forskning på området. Så jeg valgte at forske i, hvordan musik kan bruges i rehabilitering for mennesker med sclerose
Lousin Moumdjian
Musik som træning og rehabilitering
Motoriske og kognitive vanskeligheder ses i høj grad hos mennesker med neurologiske sygdomme som sclerose. Gennem tiden er der blevet lavet flere undersøgelser, hvor musik er blevet brugt til træning og i rehabilitering.
”Mit arbejde er tværfagligt. Jeg har en baggrund indenfor fysioterapi, men trækker også på erfaringer indenfor musikvidenskab, ingeniørarbejde og neurologi til at undersøge metoder målrettet kognitiv og motorisk rehabilitering for mennesker med sclerose. Målet er at kunne implementere resultaterne i fysioterapeutisk rehabilitering,” siger Lousin.
I sit ph.d.-studie foretog Lousin flere undersøgelser, som både mennesker med sclerose og raske deltagerne skulle følge.
Hun startede med at danne sig et overblik over tidligere undersøgelser, hvor hun fandt frem til fire forskellige tilgange: 1) Instrument-baseret, 2) Lytte-baseret, 3) Rytme-baseret og 4) Multi-baseret.
Rytme-baserede tilgang
I sine videre undersøgelser valgte Lousin den rytme-baserede tilgang, hvor man bruger musik som auditiv stimuli. Det vil sige, hvordan man bedst opfatter og husker, hvad der kommer ind gennem hørelsen og her de underliggende principper af ’entrainment’, der betyder at synkronisere sin gang til et beat/rytme (musik/metronom).
Musik og metronom
Først undersøgte hun deltagernes evne til at synkronisere deres gang til musik og en metronom (instrument der angiver taktslag per. minut ved en lyd). Først ’spontant’ uden at fortælle dem hvordan, og derefter bad hun dem om ’med vilje’ at prøve at synkronisere deres gang til beatet i musikken og taktslaget fra metronomen.
De bedste resultater viste sig i det sidste tilfælde.
Herefter undersøgte Lousin, hvilken takt at gå i (beats per. minute), som deltagerne synkroniserede bedst til ved at øge hastigheden til forskellige tempi.
Fra ide til virkelighed
For at komme fra ide til virkelighed samarbejdede Lousin med den internationalt anerkendte professor Peter Feys, som er leder af fakultet indenfor for forskning i rehabilitering og fysioterapi på Hasselt Universitet, hvor han har specialiseret sig i behandling af neurologiske lidelser med særligt fokus på sclerose. Til musikdelen fik Lousin hjælp fra Marc Leman, professor i musikvidenskab og leder af IPEM (Institut for Psykoakustisk og Elektronisk Musik) på Ghent Universitet. Og ingeniøren Bart Moens, der står bag D-joggeren, hjalp med at designe teknologien til netop Lousins undersøgelser.
Med den specialdesignede musikteknologi i D-joggeren, der består af et headset og ipods placeret på håndled og ankler, skulle deltagerne i det sidste eksperiment gå i tolv minutter uden pause i det tempo, som de havde synkroniseret deres gang bedst til.
Bedre gang, mindre oplevet træthed og mere motivation
Ud fra data indsamlet ved hjælp af D-joggeren, fandt Lousin ud af, at de bedste resultater var med musik i ørerne.
”Deltagerne synkroniserede bedre og kunne gå længere. Samtidig oplevede de mindre fysisk og kognitiv træthed og en større motivation under træningen,” siger Lousin.
I alt deltog 27 mennesker med sclerose og 28 mennesker uden sclerose. En af deltagerne var 63-årige Jacqueline Schyrmans, som oplevede større motivation med musik.
Jeg troede ikke, at jeg kunne gå så langt, men med musik glemmer man, at man træner
Jacqueline Schyrmans
En anden af deltagerne var 50-årige Tamara, som stadig bruger metoden, når hun træner.
”Beatet gør det lettere at gå og flytte fødderne på det rigtige tidspunkt – ikke for hurtigt og ikke for langsomt, fordi musikken er i din krop,” fortæller Tamara og fortsætter: ”Jeg blev så glad for det, at jeg ofte bruger det, når jeg træner derhjemme. Jeg har lavet en liste med mine yndlingssange i det rigtige tempo. Og det gør min træning meget lettere.”
Drømmer om, at alle kan bruge musik i deres træning
Ph.d.-studiet er et observationsstudie. Så metoden kan ikke bruges endnu, da det kræver det rette udstyr til at finde den takt, man går bedst i, Men det er Lousins plan at kommercialisere det i fremtiden.
”Lige nu er jeg ved at designe flere forsøg for at forstå koncepterne bedre og prøve at implementere dem i den nuværende rehabilitering ude på klinikkerne og hjemme hos folk,” siger Lousin.
Se video:
