Den beslægtede sclerosesygdom

I Scleroseforeningen fylder sclerose naturligvis meget, men under foreningen hører også patienter med en lang række beslægtede sygdomme.  

Én af dem er neuromyelitis optica (NMO), der er en kronisk sclerose-lignende sygdom i hjernen og rygmarven - typisk med symptomer fra synsnerverne (opticus neuritis) og rygmarven (myelitis). 

Kræver anden type behandling

NMO er relativ sjælden og kan i nogle tilfælde forveksles med sclerose, da en række af symptomerne er de samme. Sygdommen kan give synsnedsættelse og problemer i armene og benene, og have et ret voldsomt forløb med alvorlige lange attakker. 

Men sclerosemedicin virker ikke mod NMO, så sygdommen skal behandles med særlig immunundertrykkende medicin. 

Bedre diagnose i dag

Indenfor de sidste par år er bedre diagnoseværtøjer dog løbende blevet udviklet. Og danske forskere er involveret: 

”Det seneste årti er der sket fremskridt i vores forståelse af NMO, og vi har efterhånden fået udviklet relativt sikre diagnoseværktøjer”, fortæller overlæge Nasrin Asgari på Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet.

Ny antistof-test udviklet

Årsagen til NMO er stadig ukendt. Og for kun 12 år siden fandt man ud af, at hovedparten af NMO patienter danner antistoffer mod en vandkanal (aquaporin-4) i centralnervesystemet. 

Antistofferne angriber aquaporin-4, der fortrinsvis er lokaliseret i synsnerven, rygmarven og hjernestammen, og det beskadiger støtteceller, myelinskede og nervernes fibre. Det giver så anledning til sygdommens symptomer og invalidering.  

”Aquaporin-4 antistoffer har tendens til at være højere under attak og falde efter immundæmpende behandling, og når patienten er i bedring. Derfor bør en test for NMO helst tages i forbindelse med et attak”, forklarer Nasrin Asgari.

For nylig blev en metode udviklet til at måle aquaporin-4 antistoffer i blodet, og de danske forskere har været med til at forfine testen, så den i dag med større nøjagtighed kan afgøre om en patient har NMO.

Det har givet mulighed for bedre at kunne skelne NMO fra sklerose og give en mere korrekt diagnose end for blot få år siden. 

Opdagelse af andre typer NMO

Men det viser sig, at NMO ikke bare er NMO. 

En mindre gruppe af NMO patienter (15-20%) bærer ikke rundt på aquaporin-4 antistoffer, selvom de har alle symptomerne på NMO. 

De danske forskere har været med til at påvise, at nogle af disse NMO-patienter i stedet har antistoffer mod et myelin-protein i nerverne i centralnervesystemet.

Patienterne har lidt færre attakker, bliver oftere ramt i den nederste del af rygmarven, samt har synsnervebetændelse, der påvirker begge øjne. Samtidig har de en lidt bedre prognose end patienter med aquaporin-4 antistoffer.

Nasrin Asgari slår dog fast, at det er nødvendigt med yderligere forskning for at lave mere præcise målemetoder til at fange den anden type NMO-antistoffer, for deraf at kunne beslutte den rette behandling. 

Har jeg måske NMO?

Nu begynder nogle personer med sclerose måske at fundere over, om de i virkeligheden har NMO. Det er kun helt naturligt, og Nasrin Asgari pointerer:  

”Hvis sclerosemedicin aldrig rigtigt har virket, og man har langvarige aggressive attakker med synsnerve- og rygmarvsbetændelse med typiske forandringer på MR-scanninger, så vurderer de danske scleroseklinikker i dag som rutine patienterne med henblik på en NMO-diagnose.”

Optisk ultralydsskanning

De danske forskere har været med til at undersøge en ny metode, der kan forbedre diagnostikken af NMO.

Metoden kaldes optisk kohærens tomografi (OCT) og er en slags optisk ultralydsskanning, der kan undersøge øjets væv og de lag af nervefibre af nethinden bagerst i øjet, som er en del af synsnerven.

OCT kan hjælpe i adskillelsen af NMO og sclerose og til at vurdere sværhedsgraden af synstab.