Kære mor ...
KLUMME: I dette brev til sin mor reflekterer klummeskribent Amalie Nebelong over, hvordan det mon er at have en datter, der lever med en alvorlig sygdom.
"Den dårlige samvittighed får mig til at overpræstere"
KLUMME: At føle dårlig samvittighed over at have sclerose er ikke fordrende for noget som helst godt. Men det er alligevel sådan, klummeskribent Amalie Nebelong har det. Og den dårlige samvittighed har sat ild under hendes tendens til perfektionisme; hun vil gå langt for ikke at vise andre, hun er syg. Så langt, at hun i mange situationer kommer til at overpræstere. Og det har konsekvenser. Faktisk også for andre med sclerose.
Et årti i selskab med en ubuden gæst
KLUMME: Amalie Nebelong har 10-årsjubilæum som sclerosepatient, og det giver anledning til at se tilbage på, hvad hun har lært af at leve med sygdommen. Men også at se fremad og fundere over, hvordan de næste ti år bliver.
Verdens bedste jul
KLUMME: En rolig måned med få hyggelige traditioner. 5 helt nøjagtigt. Blottet for angst, forventningspres og sukker- og fedt-chok. Lyder det som en utopisk jul fra et eventyr? Det er såmænd bare vores klummeskribent Amalie Nebelongs jul. Og den er god nok. 10 år med sclerose har lagt en god bund for, at julefreden rent faktisk kan sænke sig – men det har været et langt sejt træk dertil.
Brev fra sofaen
KLUMME: Konfronteret med en sygemelding fra sit arbejde, blev klummeskribent Amalie Nebelong tvunget til at lære at slappe af. Det troede hun allerede, hun var ekspert i, men det viste sig at kræve en vild første uge som sygemeldt, før hun nogenlunde fik knækket koden.
Et farvel til den onde spiral
KLUMME: Da Amalie Nebelong fik beskeden om, at hun havde fået sclerose, røg hun ned i et sort hul, der fik hende til at føle, at alt var håbløst. I dag er hun oppe af hullet igen, men hun er ikke i tvivl om, at hendes mentale helbred stadig spiller en rolle i, hvordan hun har det fysisk.
Når livet kommer oven i sclerosen
KLUMME: Hvordan skal der blive plads til andre større livsudfordringer i en hverdagsrutine, der er tilrettelagt snorlige efter sclerosens behov? Lige præcis det dilemma får oftest Amalie Nebelong til at føle sig mest syg.
En helt ærlig fortælling om at være i fleksjob
KLUMME: Fleksjob har været vejen til, at Amalie Nebelong i dag føler sig mindre syg. Og så kan det godt være, at hun ikke er på fornavn med kollegernes kæledyr. Til gengæld er hun tættere end nogensinde med sine børn, og sclerosekroppen bliver passet og plejet.
"På gåturen genvinder jeg noget af det kropsselvværd, sclerosen har taget fra mig"
Er gåture at springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til træning? Nej, siger Amalie Nebelong. Hun har tværtimod oplevet, hvordan gåturene har kickstartet et nyt kapitel i hendes sclerose- og træningsliv med mere energi og kropsselvværd. Gåturene er nemlig ikke kun forbundet med blid træning for vores klummeskribent. De er også en anledning til at gøre status over sclerosekroppen og få ro på bekymringstankerne.
Jagten på motivationen til at træne
KLUMME: Der skulle tre tiltag til at hanke op i vores klummeskribent Amalie Nebelong, før hun fandt ud af, hvordan motivationen til at træne kom til hende.
8 situationer hvor jeg virker asocial, men bare har sclerose
KLUMME: At have sclerose kan nemt forveksles med at være asocial. I hver fald når symptomerne på sygdommen er ganske usynlige som i klummeskribent Amalie Nebelongs tilfælde. Særligt i 8 situationer har hun følt sig som den asociale type, selvom hun egentlig bare passer på sig selv og prioriterer ro og regelmæssighed frem for hamsterhjul og kaos. Måske du kan genkende det?
Efter 10 års øvelse i at holde jul med sclerose; hvad kan alligevel gå galt?
KLUMME: Selvom hun med sin 10. jul med sclerose burde have alle værktøjerne på plads til en sund december i balance, kniber det for Amalie Nebelong, 40. Sclerosen trækker hende i den ene retning og juleknasen i den anden. Og så er der den der lille stemme i hovedet, der evig og altid synes, hun burde holde jul som ”alle de andre”.