Kost og træning kan have en positiv effekt på sclerosesymptomer. Find guides og inspiration til en sund livsstil her.
Både en gåtur i naturen og mere traditionel fysisk træning har en gavnlig effekt, hvis du lever med sclerose. Det understregede forskningen – endnu engang – i 2025. Her får du tre af de vigtigste forskningsresultater om træning fra det forgangne år.
Det er endnu ikke lykkedes forskere at bevise, om man kan ’spise sig til færre sclerosesymptomer’. Men flere studier viser, at mennesker, der ændrer deres kost i en sundere retning, rapporter bedre livskvalitet. Lina Moschoula Passali, der er forsker med en Ph.d. i neurovidenskab og en kandidatgrad i klinisk ernæring, mener ikke, at nutidens sclerosepatienter bør vente på fremtidens forskningsresultater, før de investerer i sundere kostvaner.
I næsten 100 år blev mennesker med sclerose rådet til hvile frem for bevægelse. Man frygtede, at anstrengelse og varmepåvirkning kunne forværre symptomer og fremprovokere nye attakker. I dag er træning og bevægelse ikke bare tilladt – det er en hjørnesten i sclerosebehandlingen. Vi spoler tiden tilbage og undersøger paradigmeskiftet.
Morgenerne på kollegiet, hvor Alexander Holm Hansen bor, er stort set ens, så den 21-årige studerende ikke glemmer de helt basale ting i sin morgenrutine. Nogle dage har Alexander gummiben, og så må han blive i sengen.
Yoga kan bruges til andet og mere end blot som en motionsform. Det er traumeorienteret yoga et godt eksempel på. Psykolog Zarah Vedel Høst har uddannet sig inden for den særlige yogaform, så hun kan hjælpe pårørende til et liv i balance. Mange pårørende er nemlig limen, der får hverdagen til at hænge sammen, men nogle gange glemmer de at passe på sig selv.
En velpakket rygsæk, en god vejrudsigt og et eventyr i horisonten er nogle af de første ting, Gitte Holtze tænker på, når hun slår øjnene op. Lige nu vandrer hun fra Mexico til Canada, og derfor udspiller hendes morgenritual sig på lidt anderledes vis i et lille telt i vildmarken.
Balancetræning virker. Men der mangler viden på området, mener den danske forsker John Brincks. Sammen med et internationalt team har han udviklet et nyt værktøj, der skal gøre det lettere at sammensætte relevante øvelser og bestemme, hvor meget den enkelte kan presses for at opnå størst mulig effekt af træningen.
Helt uden at du skal give noget igen, hjælper naturen dig. Rent fysiologisk er vores hjerner nemlig indrettede til at restituere, når vi befinder os udenfor – hvert fald, hvis vi lægger mobilen væk og åbner sanserne op. Det og meget mere gør Ulla Johnsen, der er ergoterapeut på Sclerosehospitalet i Ry, os klogere på her.
Mål. Vi har dem allesammen. Og de fleste af os har nok også prøvet, at det, vi satte os for, gik i vasken. Vi har talt med en idrætsforsker om, hvordan du kan sætte realistiske mål og holde dig motiveret.
Der er mange gode grunde til at komme ud og gå. Det er godt for balancen og konditionen, og det kan være en hyggelig social aktivitet. Samtidig oplever mange mennesker med sclerose gangproblemer i et eller andet omfang. Anders Skjerbæk fra Sclerosehospitalerne guider til at øge gangdistancen.
Ved at have fokus på din gang og det rette udstyr kan du få mest muligt ud af din gåtur. Få eksperternes bedste råd til at gå godt her.
Allerede før hun fik sclerose i 2019, var Gitte Holtze, 51, vild med at gå lange ture. Og sclerosen har på ingen måde stoppet hende. Tværtimod skal hun lige om lidt gå fra Mexico til Canada. På gåturene får hun ro på sclerosetankerne, tilliden til kroppens kunnen genvindes, og det svækkede kropsselvværd genopbygges. For bevægelse er ifølge hende det bedste middel til at overbevise hjernen om, at hun godt kan.