Hele sagen om de ændrede rammer for vederlagsfri fysioterapi har for alvor fået sindene i kog på vores sociale medier. Og det er med til at understrege, hvor vigtigt det er for mennesker med sclerose at have adgang til fri fysioterapi og træning. Træning er for en stor gruppe af sclerosepatienter en af de eneste veje til lindring af invaliderende symptomer ved sygdommen. Og når rammerne for den træning så pludselig ændres og forringes? Så giver det usikkerhed og bekymring.

Citater fra mennesker med sclerose om ændringerne i den vederlagsfri fysioterapi

“Det er så unødvendigt at lave om på noget, der virker, på grund af besparelser. De kommer til at koste mere i sidste ende.” – Niels Juhl

“Hvor er det enkelte menneske i vurderingen? Hvor er det langsigtede mål vs kortsigtet besparelse? Har nogen tænkt på en potentiel stigning i behovet for førtidspension?” – Charlotte Damgaard Jørgensen

“Min datter har sclerose og har fået halveret sine behandlinger. Nu betaler hun selv. Hun tør ikke andet, for får hun ikke sine behandlinger, ender hun i kørestolen igen.” – Birthe Madsen

“Jeg håber, det er en fejl, og hvis ikke er det en ommer. Nogen må ind i kampen og sørge for dem, der ikke selv kan.” – Linda Vistisen

“I stedet for krudt og kugler, så styrk musklerne til det hele menneske.” – Hanne Fuglsang

“Svært handikappet og én gang holdtræning om ugen? Ellers tak. Rystende.” – Dorte Mørkeberg

“Det bedste, vi sclerosepatienter kan gøre, er at træne. Det er SÅ veldokumenteret, og så laver man denne helt håbløse ordning. Jo længere tid, der går (med den, red.), jo mere muskelmasse forsvinder.” – Marianne Rom Andersen

“Giv os den hjælp, vi har brug for, og lad være med at svinge sparekniven over syge mennesker. Ellers er der jo ikke meget velfærdssamfund over det, vel?” – Kim Sylof Jensen

“Lad os nu kalde en skovl for en skovl. Det her er en spareøvelse og ikke en skid andet.” – Monja Maria Rank

“Der er nogen, der har glemt at spørge mig med sclerose om, hvorfor jeg klarer mig så godt fysisk. Om grunden har at gøre med, at jeg har trænet og trænet og trænet med mine fysioterapeuter de sidste 15 år!” – Nethe Hjort

“Det kan i sidste instans betyde, at det bliver dyrere for samfundet, da vi måske ikke kan opretholde vores funktionsevne og bliver mere afhængige af hjælp fra det offentlige for at klare hverdagen.” – Marianne Kivsmose

“Min fars fysioterapi er skåret ned fra to ugentlige behandlinger til én. At påstå, at det ikke vil opleves som en dårligere behandling, er at gøre grin med folk!” – Casper Lykke Bejlegaard Sørensen

“Jeg ved desværre godt, hvordan det kommer til at gå, og det er ned ad bakke. Jeg er så frustreret og ked af det.” – Lone Christensen

“2-3 ugentlige gang træning er, hvad Sclerosehospitalerne anbefaler. Men altså ikke, hvad jeg længere kommer til at få.” – Lisbeth Agergaard Friis

”Min behandling er mine ENESTE ‘livline’.” – Carsten Wu Sønderskov