Gå til hovedindhold
TemaMedicinsk CannabisSe hele temaet

Medicinsk cannabis: Det mener Scleroseforeningen

12. maj 2021
Kort fortalt

Patienter, som i forvejen er svært belastede af deres sygdom, skal ikke kriminalisere sig, fordi de opsøger cannabis som en sidste udvej til lindring af invaliderende symptomer som smerter og spasticitet. Det bakkede et flertal i Folketinget op om, da de vedtog en forsøgsordning med medicinsk cannabis, som trådte i kraft 2018. Men ordningen fungerer ikke. Derfor vil Scleroseforeningen have den lavet om.

OPDATERING den 26. maj 2021: Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at forlænge forsøgsordningen med medicinsk cannabis med yderligere fire år. Af aftaleteksten, som du kan læse her, fremgår, at der endnu ikke er taget stilling til justeringer af ordningen. Men det er helt nødvendigt med justeringer, for ellers forlænger vi en ordning, som ikke virker. Nedenfor kan du læse, hvad Scleroseforeningen mener, der skal til, for at en ny ordning kan blive en succes.

Cannabis som medicin har været en lovlig mulighed i Danmark i mere end tre år, og det er en mulighed, som Scleroseforeningen har været fortaler for mange år forinden. Det er nemlig ikke ny viden, at den omdiskuterede plante kan have positive effekter på spasticitet, som skyldes sclerose, og på smerter.

Derfor var det glædelige nyheder for Scleroseforeningen, da en dansk forsøgsordning med medicinsk cannabis blev stemt politisk igennem, og gjorde det muligt for læger at udskrive cannabis på recept.

For der er 2.500 mennesker med sclerose i Danmark, dvs. hver sjette sclerosepatient, som lider af svære daglige smerter eller spasmer, der ikke lindres tilfredsstillende af traditionelle lægemidler. Det er patienter som dem, der er i målgruppe for forsøgsordningen. Og som ordningen har til formål at tilbyde et trygt og sikkert alternativ til det sorte marked, de hidtil har været henvist til.

Kortvarig glæde

Men glæden blev kortvarig, og med et halvt år tilbage af den fireårige forsøgsperiode står det klart, at forsøgsordningen slutter, før den når at komme fra start.

”Forsøgsordningen indeholder en række barrierer, og det gør, at den fra start har spændt ben for sig,” siger Scleroseforeningens direktør Klaus Høm og nævner de vigtigste:

”Prisen er for høj, produkterne for få, vejledningerne til lægerne er helt utilstrækkelige, og så er der nedlagt et generaliseret kørselsforbud, som vi også bliver nødt til at se nærmere på rimeligheden af," siger Klaus Høm:

"Og det er barrierer, der bør gøres op med fra bunden i en helt ny ordning, som skal afløse den nuværende. Det skylder vi de tusindvis af patienter, der trods gode intentioner stadig er henviste til det sorte marked eller et liv i smerter.”

Falder fra

En midtvejsevaluering af forsøgsordningen blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere med sclerose viste i sommeren 2019, at hver fjerde sclerosepatient bruger eller har brugt cannabis som medicin, men kun et fåtal af sclerosepatienter, svarende til 0,7 %, havde fået udskrevet cannabis via forsøgsordningen, og af dem var halvdelen ophørt igen.

I en ny opfølgende spørgeskemaundersøgelse fra maj 2021 blandt 416 sclerosepatienter svarer 28 % af de adspurgte, at de enten bruger eller har brugt cannabis. Men der er ikke længere nogen af de adspurgte, som er omfattet af forsøgsordningen. 10 af dem svarer, at de på et tidspunkt har fået cannabis fra forsøgsordningen udskrevet på recept af lægen, men alle er ophørt igen. 

De væsentligste årsager til ikke at få cannabis på recept fra lægen er ifølge de adspurgte patienter, der medicinerer sig med cannabis: At prisen på cannabis på recept er for høj (67 %), at lægen ikke vil udskrive cannabis på recept (41 %), og at man ikke vil risikere kørselsforbud (33 %).

Urimelig dyrt

”Det er helt uholdbart, at der i Danmark er alvorligt syge patienter, der ikke har råd til at få deres behandling på lovlig vis. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og derfor skal der som det første gøres noget ved den høje egenbetaling for cannabis på recept,” siger Klaus Høm.

Beregninger fra Scleroseforeningen viser, at egenbetalingen for sclerosepatienter for forsøgsordningens cannabispræparater for mange vil ligge på flere tusinde kroner om måneden. Selv efter det nuværende tilskud, som udgør 50 % af prisen, men maksimalt 10.000 kr. om året.

Den høje egenbetaling er med Klaus Høms ord en helt ”urimelig forskelsbehandling” i forhold til patienter, som har gavn af almindelige tilskudsberettigede lægemidler. For at blive omfattet af forsøgsordningen og få lov at prøve medicinsk cannabis med sikkerhed for renhed og kvalitet og under opsyn af en læge, er det et krav, at man ikke har tilstrækkelig effekt af almindelige lægemidler.

Derfor mener Scleroseforeningen, at cannabis på recept naturligvis bør være tilskudsberettiget på lige fod med anden medicin.

Ingens kop te

Selv om prisen er den vigtigste årsag, er den ikke den eneste årsag til, at forsøgsordningen ikke har fungeret efter hensigten. Blandt barriererne er også manglen på produkter, som imødekommer patienternes ønske om andre måder at indtage cannabis på end som te. I lange perioder af forsøgsordningen har cannabis som te været eneste mulige præparat, men det har hverken været patienternes eller lægernes kop te. Lægerne har fuldt forståeligt brug for, at de præparater de udskriver på recept er doseringssikre.

Antallet af patienter omfattet af forsøgsordningen steg således til det tredobbelte, da der en kort periode var cannabisolier tilgængelige, og faldt lige så brat igen, da olierne blev taget af markedet igen. Ifølge den seneste opgørelse for 4. kvartal i 2020 er kun godt 450 patienter omfattet af forsøgsordningen på landsplan og på tværs af alle målgruppens patientgrupper, der også tæller kræftpatienter.

Derfor mener Scleroseforeningen, at Lægemiddelstyrelsen ud over at godkende præparater skal pålægges at sørge for, at der er et bredt og forsyningsstabilt udvalg af cannabispræparater, som imødekommer både patienters og lægers behov.

Manglende vejledning

Desuden skal Lægemiddelstyrelsen sørge for, at der er kliniske sygdomsspecifikke behandlingsvejledninger til lægerne, sådan som det kendes fra andre landes sundhedsmyndigheder, og i stedet for det skærpede ”enkeltmandsansvar”, som lægerne er underlagt under den nuværende ordning, skal behandlingen kunne foregå med patientens informerede samtykke.

”Lægerne har i urimelig grad været overladt til selv at søge viden og orientere sig, samtidig med at hele ansvaret for behandlingen med medicinsk cannabis er blevet skubbet over på den enkelte læge. Det ansvar bør lempes og erstattes med et informeret samtykke, sådan som det kendes fra andre behandlingsmæssige sammenhænge, hvor der gås nye veje og skabes ny viden, ” siger Klaus Høm.

Ulogisk og skævvridende kørselsforbud

Endelig peger Klaus Høm på, at det generaliserede kørselsforbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet nedlagt for alle deltagere i forsøgsordningen med medicinsk cannabis, er ulogisk og skævvridende.

”Det er alvorligt syge mennesker, der er i målgruppe for forsøgsordningen, og mange af dem er helt afhængige af deres handicapbil,” siger Klaus Høm og præciserer: ”Selvfølgelig er der ingen, som i absolut ingen, der skal køre, hvis deres førerevne er påvirket. Men det generaliserede kørselsforbud er ulogisk og skævvridende, fordi det stiller patienter, som er omfattet af forsøgsordningen ringere end patienter, der køber cannabis på det sorte marked, og for hvem der gælder en bagatelgrænse for THC-indholdet i blodet.”

Derfor mener Scleroseforeningen, at samme bagatelgrænse bør gælde for kørekortsanbefalinger til cannabis på lovlig recept:

”Vi kan ikke have en ordning, hvor det er lovligt at køre på ulovlig cannabis, men ulovligt at køre på lovlig cannabis. Det er helt skævt,” siger Scleroseforeningens direktør:

”Men det er klart, at det kræver en ordning med doseringssikre præparater, så det er muligt at forudse virkningen og bedømme førerevnen.”

 

Det er helt uholdbart, at der i Danmark er alvorligt syge patienter, der ikke har råd til at få deres behandling på lovlig vis. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og derfor skal der som det første gøres noget ved den høje egenbetaling for cannabis på recept.

Klaus Høm

Direktør i Scleroseforeningen

Der er ingen kommentar endnu