Bagom: Den nyeste forskning i sclerose
Der sker er en stor udvikling inden for MS, og særligt behandlingen fylder mere og mere. På dette webinar får du præsenteret den nyeste forskning i sclerose.
Forskere vil spinde kunstige nervefibre
En helt særlig elektrospindings-teknik skal bruges til at finde nye behandlingsformer ved at udvikle kunstige nervefibre. Lyder det vildt? Det er det også.
Er Danmark rustet til de mange multisyge MS-patienter?
Et stigende antal danske sclerosepatienter lider af mere end én kronisk sygdom. Og lige nu tyder det på, at sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Det kan betyde for sen diagnosticering, handicaps, der kunne have været undgået – og, i værste fald, forkortet levetid. Hvad skal der til, for at samfundet kan løfte opgaven bedre?
Scleroseforeningen sponsorerer to MS-priser til unge forskningstalenter
Til DAREMUS årsmøde i weekenden sponsorerede Scleroseforeningen to nye MS-priser til lovende forskningstalenter under 40 år. Her skulle fem udvalgte forskere dyste om første og anden præmien i konkurrencen.
14 projekter modtager forskningsmidler fra Scleroseforeningen
Scleroseforeningens Forskningsråd har netop uddelt 7,5 millioner kroner til 14 danske forskningsprojekter inden for sclerose. I år er nogle af midlerne uddelt strategisk, så der forskes mere i kognition og fatigue, som er efterspurgt af foreningens medlemmer.
Bedre liv med sclerose-puljen er uddelt
Scleroseforeningen støtter seks nye spændende forskningsprojekter om alt fra balance, fatigue, livskvalitet og kognition til vandladningsproblemer og eksistentiel sundhed blandt unge voksne med MS gennem kunstneriske tilgange.
Kom med til forsknings-konference i et palazzo i Italien
Reportage: Årets store internationale forskningskonference i rehabilitering og MS (RIMS) er netop afholdt i det imponerende Palazzo Ducale Genova. Konferencen bød på interessante oplæg om alt fra holistisk rehabilitering, patientcentreret behandling, adfærdsstrategier til en mere aktiv fysisk livsstil og lovende teknologier, der kan understøtte rehabiliteringen af mennesker med MS i fremtiden. Mød nogle af de mest fremtrædende MS-forskere i verden her.
Ny forskning: Hjælper det på kognitionen at dyrke fritidsaktiviteter?
Ja, det tyder det på. Danske forskere forsøger faktisk lige nu at udvikle en ny kognitiv rehabiliteringsform, der gennem skræddersyede fritidsaktiviteter skal opbygge en kognitiv reserve hos mennesker med sclerose.
Super MR-scanner nærstuderer lillehjernen
Ny højmagnetisk MR-scanner skaber så høj en billedopløsning, at forskere nu håber på at kunne nærstudere lillehjernens betydning for udviklingen af MS.
Top-scleroseforsker Nasrin Asgari: "Kvindelige forskere må gøre deres arbejde så godt, at de bliver umulige at overse
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag er der internationalt fokus på kvinder, der forsker i sclerose. Der er nemlig for få kvinder, der når til tops inden for MS-forskning. Vi har talt med Nasrin Asgari, der er en af de danske, kvindelige topforskere, hvis mangeårige forskning har gjort en stor forskel for mennesker, der lever med sclerose. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun og andre kvinder i samme position løfter og motiverer hinanden – og om det overhovedet gør en forskel, om det er mænd eller kvinder, der forsker i MS.
5 skarpe spørgsmål til forskeren om fysisk træning og Virtual Reality
I udlandet vinder kombinationen af fysisk træning og brugen af Virtual Reality, langsomt frem inden for rehabiliteringen af mennesker med sclerose. Det kaldes ’exer-gaming’, der er en sammentrækning af ordene ’exercise’ og ’gaming’. Vi har stillet Ulrik Dalgas, professor i Idræt og Sundhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, fem spørgsmål for at blive klogere på det digitale træningskoncept.
Charcot Award: Hvad er historien bag prestigefyldt MS-forskningspris?
Den mest fornemme pris inden for scleroseforskning, The Charcot Award, er netop uddelt til den spanske professor og MS-forsker Xavier Montalban. Siden 1969 er prisen blevet tildelt forskere for deres livslange bidrag til forståelsen af MS. Men hvilken betydning har prisvinderne egentlig haft for MS-forskningen gennem tiden – og hvorfor har kun én kvinde fået hæderen?