"Rigtig god nyhed": EMA anbefaler tolebrutinib til sekundær progressiv sclerose uden attakker
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet det nye lægemiddel tolebrutinib til behandling af ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose.
Find viden om sygdommen, symptomer og behandling.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet det nye lægemiddel tolebrutinib til behandling af ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose.
Mødre med sclerose kan opleve både fysiske og kognitive udfordringer i dagligdagen, og derfor er støtte fra omgivelserne afgørende for at få familielivet til at hænge sammen, viser ny forskning.
Et nyt internationalt studie viser, at mennesker, der får sclerose efter de er blevet 50 år gamle, hurtigere oplever progression og nedsat funktionsevne. Det understreger behovet for mere forskning i, hvordan vi behandler ældre med sclerose, lyder det fra lederen af Det Danske Scleroseregister.
I et arkiv på Rigshospitalet findes beskrivelser af danskere med sclerose helt tilbage til 1921. Igennem 70 år har medarbejdere fra Det Danske Scleroseregister indsamlet data, der har gjort Danmark til et af de lande i verden, hvor man ved mest om sygdommen i befolkningen.
Uden Det Danske Scleroseregister havde vi ikke vidst, hvor udbredt sclerose er. Vi havde heller ikke kendt til den positive effekt af tidlig højeffektiv behandling eller haft indsigt, i hvordan sygdommen påvirker familieliv og tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Ældre danskere med sclerose bliver oftere akut indlagt på hospital og lever med flere andre sygdomme end jævnaldrende uden sclerose.
Professor Jette Lautrup Frederiksen er årets modtager af den nordiske forskningspris, Monrad-Krohn-prisen, som hun modtager for sin mangeårige indsats inden for klinisk neurologisk forskning i sclerose og synsnervebetændelse.
I et laboratorium i Nagoya i Japan gjorde forsker Shimon Sakaguchi i midten af 1990’erne et fund, som forskere i dag mener kan føre til en kur mod autoimmune sygdomme som sclerose. Opdagelsen har nu indbragt ham og hans kollegaer Nobelprisen i medicin.
Det har aldrig været et problem for Anne Marie Lindquist fra Esbjerg at blive tilset på en scleroseklinik. Hun bliver fulgt efter behov og scannet årligt. Da hun valgte at stoppe med at tage medicin for sin sygdom, fortsatte den gode behandling.
Følelsen af at ramme en mur. Det er sådan Hanne Borg Jensen har det med kontakten til den scleroseklinik, hun på papiret er tilknyttet. I praksis hører hun meget sjældent fra klinikken. Det er fem år siden, hun sidst fik en scanning, resultatet fik hun aldrig besked om. I dag sidder hun tilbage med en følelse af at have givet op.
Tror du også, at vi alle har den samme adgang til behandling i sundhedsvæsenet? Så er du ikke alene. Det er let at tænke, at systemet er skruet sådan sammen. Men virkeligheden er en helt anden, viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Scleroseforeningen. Hvad afgør egentlig, om du bliver fulgt tæt – eller måske helt mister kontakten til systemet?
Det Danske Scleroseregister har kortlagt, hvor ofte personer med sclerose er i kontakt med en neurolog på landets scleroseklinikker. Resultatet viser markante forskelle mellem hospitalerne – og dermed en betydelig ulighed i patienternes adgang til behandling og opfølgning.