Ældre med sclerose bliver oftere indlagt og har flere sygdomme
Ældre danskere med sclerose bliver oftere akut indlagt på hospital og lever med flere andre sygdomme end jævnaldrende uden sclerose.
Prisuddeling: Dansk forsker hædres for sin forskning i synsnervebetændelse
Professor Jette Lautrup Frederiksen er årets modtager af den nordiske forskningspris, Monrad-Krohn-prisen, som hun modtager for sin mangeårige indsats inden for klinisk neurologisk forskning i sclerose og synsnervebetændelse.
”Det betyder noget for mig at holde min krop i gang”
Kirsten på 80 år bruger træningen til at vedligeholde sit funktionsniveau, og på trods af sin alder insisterer hun på at holde fast i et aktiv liv, som hun håber, kan holde hende ude af en kørestol så længe, som muligt.
Kan sclerose give noget at grine af?
Mette Hesselbjerg Krabsen er overbevist om, at hun kan grine sig til et bedre liv med sclerose, og meget tyder på, at hun har ret. Men må andre grine med, når Mette taber sin kop, eller signalet fra hjernen ikke når ned til benet? Og kan man overhovedet lave regler om den slags?
Et årti i selskab med en ubuden gæst
KLUMME: Amalie Nebelong har 10-årsjubilæum som sclerosepatient, og det giver anledning til at se tilbage på, hvad hun har lært af at leve med sygdommen. Men også at se fremad og fundere over, hvordan de næste ti år bliver.
"På gode dage, kan sclerosen være som en ven, der minder én om, hvad der betyder noget"
Nydiagnosticerede Rune Detlif Baastrup er i fuld gang med at indrette sin uge, så sclerosen fylder så lidt som muligt.
Fundet, der kan blive "en revolution for sclerose"
I et laboratorium i Nagoya i Japan gjorde forsker Shimon Sakaguchi i midten af 1990’erne et fund, som forskere i dag mener kan føre til en kur mod autoimmune sygdomme som sclerose. Opdagelsen har nu indbragt ham og hans kollegaer Nobelprisen i medicin.
"Hvad gør du så nu?"
Et liv med sclerose har lært Jette Schwartz, at det er muligt at skrive sin historie om, når den ikke går efter planen. Ud fra syv skelsættende øjeblikke fortæller den 65-årige sygeplejerske om at leve med sclerose. Og om at rejse sig igen, forme identiteten på ny og komme videre.
"Jeg har altid følt, at der var tid til mig"
Det har aldrig været et problem for Anne Marie Lindquist fra Esbjerg at blive tilset på en scleroseklinik. Hun bliver fulgt efter behov og scannet årligt. Da hun valgte at stoppe med at tage medicin for sin sygdom, fortsatte den gode behandling.
"Jeg føler mig som et ligegyldigt, banalt tilfælde"
Følelsen af at ramme en mur. Det er sådan Hanne Borg Jensen har det med kontakten til den scleroseklinik, hun på papiret er tilknyttet. I praksis hører hun meget sjældent fra klinikken. Det er fem år siden, hun sidst fik en scanning, resultatet fik hun aldrig besked om. I dag sidder hun tilbage med en følelse af at have givet op.
Er vi alle lige?
Tror du også, at vi alle har den samme adgang til behandling i sundhedsvæsenet? Så er du ikke alene. Det er let at tænke, at systemet er skruet sådan sammen. Men virkeligheden er en helt anden, viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Scleroseforeningen. Hvad afgør egentlig, om du bliver fulgt tæt – eller måske helt mister kontakten til systemet?
Ny rapport fra Det danske Scleroseregister viser stor ulighed i adgangen til behandling på landets scleroseklinikker
Det Danske Scleroseregister har kortlagt, hvor ofte personer med sclerose er i kontakt med en neurolog på landets scleroseklinikker. Resultatet viser markante forskelle mellem hospitalerne – og dermed en betydelig ulighed i patienternes adgang til behandling og opfølgning.