En radiovært fra programmet “Vi ser på det” kom til at grine af en person med handicap og hans måde at tale på. Det har fået 30 handicaporganisationer – herunder Scleroseforeningen – til at pege på, at episoden er udtryk for et større mønster af usikkerhed og afstand i mødet mellem mennesker med handicap.
Sundhed var næsten fraværende i valgkampen, selv om det er et af de områder, der fylder allermest hos danskerne. Nu forhandles der regeringsgrundlag, og mens politikerne leder efter kompromiser, fortsætter omstillingen af sundhedsvæsenet uden større debat. Digitaliseringen ruller videre som et svar i sig selv. Og det kan have konsekvenser, mener adm. direktør Klaus Høm.
Sundhed fyldte ikke meget i valgkampen, men det bør det, så snart en ny regering får trukket i arbejdstøjet, opfordrer Scleroseforeningen. Nye registertal viser nemlig, at uligheden i sundhed er markant blandt landets knap 20.000 mennesker med sclerose. Både geografisk og socialt. Og ulighed er ikke et naturfænomen – det er et resultat af politiske valg og manglende prioriteringer, lyder det fra foreningens direktør.
Ældre danskere med sclerose bliver oftere akut indlagt på hospital og lever med flere andre sygdomme end jævnaldrende uden sclerose.
Professor Jette Lautrup Frederiksen er årets modtager af den nordiske forskningspris, Monrad-Krohn-prisen, som hun modtager for sin mangeårige indsats inden for klinisk neurologisk forskning i sclerose og synsnervebetændelse.
Kirsten på 80 år bruger træningen til at vedligeholde sit funktionsniveau, og på trods af sin alder insisterer hun på at holde fast i et aktiv liv, som hun håber, kan holde hende ude af en kørestol så længe, som muligt.
Mette Hesselbjerg Krabsen er overbevist om, at hun kan grine sig til et bedre liv med sclerose, og meget tyder på, at hun har ret. Men må andre grine med, når Mette taber sin kop, eller signalet fra hjernen ikke når ned til benet? Og kan man overhovedet lave regler om den slags?
KLUMME: Amalie Nebelong har 10-årsjubilæum som sclerosepatient, og det giver anledning til at se tilbage på, hvad hun har lært af at leve med sygdommen. Men også at se fremad og fundere over, hvordan de næste ti år bliver.
Nydiagnosticerede Rune Detlif Baastrup er i fuld gang med at indrette sin uge, så sclerosen fylder så lidt som muligt.
I et laboratorium i Nagoya i Japan gjorde forsker Shimon Sakaguchi i midten af 1990’erne et fund, som forskere i dag mener kan føre til en kur mod autoimmune sygdomme som sclerose. Opdagelsen har nu indbragt ham og hans kollegaer Nobelprisen i medicin.
Et liv med sclerose har lært Jette Schwartz, at det er muligt at skrive sin historie om, når den ikke går efter planen. Ud fra syv skelsættende øjeblikke fortæller den 65-årige sygeplejerske om at leve med sclerose. Og om at rejse sig igen, forme identiteten på ny og komme videre.
Det har aldrig været et problem for Anne Marie Lindquist fra Esbjerg at blive tilset på en scleroseklinik. Hun bliver fulgt efter behov og scannet årligt. Da hun valgte at stoppe med at tage medicin for sin sygdom, fortsatte den gode behandling.