Fenebrutinib er lige så effektivt som eksisterende højeffektiv behandling mod attakvis sclerose, og sammenlignet med lægemidlet teriflunomid reducerer det antallet af attakker ”markant”, viser to nye studier.
Hvordan ser det første år som mor med sclerose ud, når fatigue er din værste fjende, når du gerne vil tage hensyn til din partner, og når du finder ud af, at struktur er vejen frem? Det fortæller Malou Westphal, 33, om, nu hvor hun er vendt tilbage til hverdagen efter godt et år på barsel med datteren Vega.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet det nye lægemiddel tolebrutinib til behandling af ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose.
Mødre med sclerose kan opleve både fysiske og kognitive udfordringer i dagligdagen, og derfor er støtte fra omgivelserne afgørende for at få familielivet til at hænge sammen, viser ny forskning.
Et nyt internationalt studie viser, at mennesker, der får sclerose efter de er blevet 50 år gamle, hurtigere oplever progression og nedsat funktionsevne. Det understreger behovet for mere forskning i, hvordan vi behandler ældre med sclerose, lyder det fra lederen af Det Danske Scleroseregister.
Nærhed og specialisering er ikke hinandens modsætninger. Rigtigt organiseret kan de styrke hinanden. Det er den opgave, vi har et fælles ansvar for at løfte, når sundhedsreformen skal implementeres, skriver Klaus Høm, Camilla Hove Lund, Torben Hollmann og Villum Christensen i et debatindlæg i Altinget.
I et arkiv på Rigshospitalet findes beskrivelser af danskere med sclerose helt tilbage til 1921. Igennem 70 år har medarbejdere fra Det Danske Scleroseregister indsamlet data, der har gjort Danmark til et af de lande i verden, hvor man ved mest om sygdommen i befolkningen.
Uden Det Danske Scleroseregister havde vi ikke vidst, hvor udbredt sclerose er. Vi havde heller ikke kendt til den positive effekt af tidlig højeffektiv behandling eller haft indsigt, i hvordan sygdommen påvirker familieliv og tilknytningen til arbejdsmarkedet.
En radiovært fra programmet “Vi ser på det” kom til at grine af en person med handicap og hans måde at tale på. Det har fået 30 handicaporganisationer – herunder Scleroseforeningen – til at pege på, at episoden er udtryk for et større mønster af usikkerhed og afstand i mødet mellem mennesker med handicap.
Sundhed var næsten fraværende i valgkampen, selv om det er et af de områder, der fylder allermest hos danskerne. Nu forhandles der regeringsgrundlag, og mens politikerne leder efter kompromiser, fortsætter omstillingen af sundhedsvæsenet uden større debat. Digitaliseringen ruller videre som et svar i sig selv. Og det kan have konsekvenser, mener adm. direktør Klaus Høm.
Sundhed fyldte ikke meget i valgkampen, men det bør det, så snart en ny regering får trukket i arbejdstøjet, opfordrer Scleroseforeningen. Nye registertal viser nemlig, at uligheden i sundhed er markant blandt landets knap 20.000 mennesker med sclerose. Både geografisk og socialt. Og ulighed er ikke et naturfænomen – det er et resultat af politiske valg og manglende prioriteringer, lyder det fra foreningens direktør.
Ældre danskere med sclerose bliver oftere akut indlagt på hospital og lever med flere andre sygdomme end jævnaldrende uden sclerose.